|
Velkommen til Glostrup Games 2010
Lørdag den 29. maj 2010 kl. 10.00
Glostrup Idræts Club har endnu engang fornøjelsen af at kunne byde velkommen til atletik-stævnet Glostrup Games.
Rigtig mange atletikbørn har gennem årene været med til dette stævne og vi vil gøre vores yderset til, at give jer alle nogle gode oplevelser igen i 2010.
Det er i år 23. gang at stadion lægger kunststofbaner til stævnet. Kunstsofbanerne blev indviet den 29. maj 1980, ved et stævne hvor Henrik Jørgensen satte nordisk juniorrekord på 10.000 m med tiden 29.00,3. En rekord der i skrivende stund stadig står.
I 2010 er der indført nogle udvalgte seniorøvelser.
Vi ønsker jer rigtig hjertelig velkommen til Glostrup Games 2010.
Præmier
I alle individuelle øvelser gives der medaljer til de tre bedste. Medaljer gives til det vindende stafethold (rene klubhold), og der er pokal til den klub, der opnår flest point i klubkonkurrencen. Der vil være lodtrækningspræmier på startnumrene.
Klubkonkurrence
Hver individuel øvelse samt hvert stafethold (rene klubhold) giver 1 point. I hver øvelse får nr. 1-3 hhv. 6, 4 og 2 points ekstra. Der er et stafetløb, som foregår ved, at klubben stiller med én 200 m løber i hver af følgende seks aldersgrupper: D11 – P11 – D13 – P13 – D15 – P15. Det er tilladt at benytte yngre løbere i de enkelte aldersklasser. Stafetløb tilmeldes på dagen.
Glostrup Stadion
Glostrup Stadion ligger på Stadionvej 80, 2600 Glostrup. Stadion er belagt med Everplay, og der kan benyttes max. 6 mm pigge.
Øvelsesafvikling
På 60 m, 80 m og 100 m er der indledende, evt. mellemheat og finale. I øvrige løb seedes på grundlag af de opgivne tider til A-heat, B-heat, etc. så de formodet bedste konkurrerer mod hinanden.
Tilmelding
Tilmelding med angivelse af bedste resultat i 2009/2010 skal være arrangørerne i hænde senest søndag den 16. maj 2010. Tilmelding foretages bedst via e-mail til Steen E Jensen: steen.jensen@sport.dk, eller alternativt med post til Steen E Jensen, Kvædehaven 13, 2600 Glostrup.
Der er et startgebyr på kr. 40,- pr. øvelse. Stafetløb er gratis. Betaling for starter opkræves efter stævnet. Ved for sen betaling opkræves gebyr på kr. 200. Efteranmeldelse, hvor det er teknisk muligt, koster dobbelt startgebyr.
For klubber på Sjælland er der dommerpligt efter antallet af starter. I 2009 lykkedes det at afvikle stævnet uden hjælpere udefra og det vil vi bestræbe os på igen i 2010. Ugen op til stævnet vil tidsskema og oplysninger om dommerpligt være tilgængelig på denne hjemmeside.
Evt. spørgsmål rettes til : steen.jensen@sport.dk.
Øvelser for Glostrup Games 2010
| Aldersgruppe: |
Øvelser:
|
| Piger - 09 år |
60 m, længde, kugle |
|
| Piger 10-11 år |
60 m, 200 m, 1000 m, længde, højde, kugle, bold |
|
| Piger 12-13 år |
80 m, 200 m, 1000 m, længde, højde, kugle, bold |
|
| Piger 14-15 år |
100 m, 300 m, 800 m, længde, højde, kugle, spyd |
|
| Piger 16-17 år |
100 m, 400 m, 800 m, længde, højde, kugle spyd |
Kvinder 100 m, 400 m, længde, diskos
|
| Drenge - 09 år |
60 m, længde, kugle |
|
Drenge 10-11 år
|
60 m., 200 m, 1000 m, længde, højde, kugle, bold |
|
| Drenge 12-13 år |
80 m, 200 m, 1000 m, længde, højde, kugle, bold |
|
| Drenge 14-15 år |
100 m, 300 m, 1500 m, længde, højde, kugle, spyd |
|
Drenge 16-17 år
|
100 m, 400 m, 1500 m, længde, højde, kugle, spyd |
Mænd 100 m, 400 m, længde, diskos
|
| Alle |
6 x 200 m stafet |
|
|