Download disciplin og redskabsoversigt for ungdom (2009)

Løb.
Løb gennemføres over mange distancer fra de helt korte "sprint" op til 400 m., til de længere på helt op til 10.000 m. på baner, og distancer derover på landevej.

Sprint/kortdistance:

• Baneløb: 40 m, 60 m, 80 m, 100 m, 200 m, 300 m, 400 m

Mellemdistance:

• Baneløb: 800 m, 1.000 m, 1.500 m., 2.000 m., .

Langdistance:

• Baneløb: 3.000 m., 5.000 m., 10.000 m.
• Landevej: 10 km, 15 km, 21.098 m (halvmaraton) og 42.195 km (maraton)

Ultraløb:

• Alle distancer over 42.195 km (maraton). (Stadig en ung sport i DK)

Hækkeløb:

• Baneløb: 60 m, 80 m, 100 m, 110 m, 200 m, og 400 m., over hække varierende i højden fra 76,2 cm til 106,7 cm.

Forhindringsløb:

• Baneløb: 1.500 m, 2.000 m, 3.000 m., over et varierende antal forhindringer herunder normalt en vandgrav.

Stafetløb

• Baneløb hvor et varierende antal løbere, normalt fire, danner et hold, og løber depechen til mål. Depechen skiftes i skiftezonen og distancen er normalt 4 x 100 m, 4 x 200 m.

Kapgang (trænes ikke i GIC)

Cross (trænes ikke i GIC)

Bjergløb (trænes ikke i GIC)

Længdespring

• Et tilløb og et spring på et ben med landing i en sandgrav. Der måles fra en hvidmalet afssætsplanke der er 20 cm bred. De yngste aldersgrupper springer fra en 1 meter bred afsætszone istedet. Springerne får normalt indledningsvis tre spring og de 6-8 bedste får yderligere tre spring.

Trespring

• Et tilløb efterfulgt af et hin - skridt - spring med landing i en sandgrav. Springerne får normalt indledningsvis tre spring og de 6-8 bedste får yderligere tre spring.

Højdespring

• Et spring over en vandret overligger hvor springerne må sætte af på et ben. Den mest udbredte teknik kaldes for "Fosburv Flop-teknik". Springeren springer på en i forvejen fastlagt højde, og kan fortsætte indtil tre ugyldige spring i træk.

Stangspring

• Et spring over en vandret overligger vha. en elastisk glasfiber/kulfiberstand. Springeren springer på en i forvejen fastlagt højde, og kan fortsætte indtil tre ugyldige spring i træk.

Spydkast

• Kasteren gennemfører et tilløb og kaster spyddet ud i kastearealet. Spyddet vejer mellem 400 og 800 gram.

Diskoskast

• Kasteren starter fra en afskærmet kastering, og kaster diskossen ud i kastearealet. Diskossen vejer mellem 750 gram og 2 kg. Der anvendes normalt en teknik der består af 1½ rotation med diskossen i en hånd og udstrakt arm.

Kuglestød

• Støderen støder en kugle på mellem 2 og 7,257 kg. fra en kastecirkel ud i det afmærkede kasteareal. Støderen skal starte fra en stillestående position og må kun bruge en hånd til stødet. Der anvendes normalt to teknikker: Glide og Rotation.

Hammerkast

• Kasteren starter fra en afskærmet kastering, og kaster hammeren ud i kastearealet. Hammeren vejer mellem 2 og 7,257 kg. Der anvendes normalt en teknik hvor kasteren indledningsvis svinger hammeren et par gange overhovedet for at få den i bevægelse, og derefter gennemfører 3 - 4 rotationer med hammeren i begge hænder fra udstrakte arme, indtil den slippes i kasteretningen.

Vægtkast

• Nil.

Traditionel Mangekamp
Dette er en kombination af flere af atletikkens discipliner hvor konkurrencen går på det samlede antal point. Mangekamp er internationelt en 7-kamp for kvinder og en 10-kamp for mænd der begge gennemføres over 2 dage.

Mangekampen for mænd (10-kampen) består typisk af:

• 100 m. løb.
• Længdespring.
• Kuglestød.
• Højdespring.
• 400 m. løb.
• 110 m. hækkeløb.
• Diskoskast.
• Stangspring.
• Spydkast, og
• 1500 m. løb.

Mangekampen for kvinder (7-kampen) består typisk af:

• 100 m. hækkeløb.
• Kuglestød.
• Højdespring.
• 200 m. løb.
• Længdespring.
• Spydkast.
• 800 m. løb.

Andre Mangekamp
Der eksisterer også andre former for mangekamp med enten tilsvarende øvelsessammensætning som ovenfor, eller specialiseret inden for eksempelvis kast; "Kastemangekamp".